Søg
Close this search box.

Identitet – Kultur

Dictionary explanation 

Et menneskes bevidsthed om egen personlighed og individuelle særpræg. Ens væren. 

Identitet fortolkes i et Ex3 Kulturelt perspektiv 

Identitetsdannelse er en central del af vores kulturelle dannelse. Det er i mødet med verden, at vi ved, hvem vi er.  Dog har vi mange lag, både det vi er bevidste om og viser verden, men også det vi ikke viser verden eller som måske endda er ubevidst for os – Og JA, der er rigtig meget der er ubevidst for os. 

Identitet er både en indre følelse, men også andres fortælling om os. Disse to dele går desværre ikke altid hånd i hånd, hvilket har stor betydning for hvordan vi trives.  

Den indre identitet er selvfølelsen, og de historier vi fortæller om os selv. Den måde vi præsenterer os og indgår i samspil med andre. Den indre identitet har betydning og bliver et udtryk for vores selvværd og selvtillid. 

Den ydre identitet kan være styret af vores behov for at passe ind og opnå anerkendelse i sociale og kulturelle sammenhænge.  Mange af os har selv eller oplevet andre udleve forskellige identiteter i forskellige sammenhænge eller online. 

Vi har hver især en personlig identitet, men vi har også en kollektiv identitet i mange forskellige sammenhænge. Det er f.eks. i vores familie, men i høj grad også på vores arbejdsplads. Når vi undersøger dette, så vil vi tænke eller måske sige: “Vi er…. ” eller “På min arbejdsplads….”.

Jeg vil invitere dig til at reflektere over, hvad der er jeres fælles identitet på din arbejdsplads eller i dit team. Altså, hvad er jeres fortælling om, hvem I er? 

Synonymer 

Selvopfattelse 

Scroll to Top