Det er januar, årets første måned, og kalenderen siger, at det er vinter – tid til refleksion og nye vinkler. Jeg vil gerne skrive om tendenser, relationer, udsigter, indsigter og visioner. Men så kommer tanken: Hvad betyder egentlig “buzzword”? Hvordan undgår vi, at det, vi vil dele med jer i Personaleklubben, bliver mere end blot intellektuelt snak og tomme floskler?
Jeg bad Wikipedia om hjælp på spørgsmålet om buzzword og fik svaret: Et fagligt eller teknisk ord eller begreb, der bruges af mange, men som de færreste kender den præcise betydning af. Et par søgninger senere blev jeg præsenteret for begrebet “BULLSHIT BINGO” og fik mig til at grine højt for selvom begrebet er nyt for mig, forstår jeg fuldstændig meningen.
Nå! Men jeg skal tilbage på sporet.
Vi er tæt på nytåret, og det får mig til at tænke tilbage på 2020. I selskabet af de bedst tænkelige venner, var mit nytårsforsæt at opnå mere nydelse, men ved årets afslutning følte jeg, at jeg selv var blevet fanget i “bullshit bingo” med ordet “nydelse”. Selvom der var mange gode øjeblikke, følte jeg ikke, at året levede op til min forventning om nydelse. 2020 ændrede nemlig alt og hvor BC tidligere blev brugt som en målestok for tiden før kristus (Before Christ) blev BC pludselig til “Before Corona”. Tiden var forandret og vi måtte finde nye veje.
Et ordsprog, der fyldte meget i mit barndomshjem var, at “Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” og efter det herrens år 2020, hvor vi måtte sige farvel til verden, som vi kendte den, var det tid til, at tage ordsproget i brug og se, hvad 2020 så var godt for.
I kaos og ukendt territorium blev der pludselig tid til, at en drøm om at skabe et forretningskoncept, der kunne bruges af mange og skabe udvikling, kunne gøres virkelig. Min drøm var at skabe et fundament, hvor nysgerrigheden fik plads.
Oktober 2020 så konceptet Ex3 People dagens lys.
Vi lever i en ny tid og jonglerer med ord som diversitet, inklusion, “the why”, meningsskabelse og bæredygtighed – en jungle af begreber, der kan virke som buzzwords. Selv nydelse var et buzzword for mig tilbage i 2020.
2024 er her og med fare for dyrkelse af flere buzzwords har jeg FLOW på dagsordenen. Jeg vil opleve flow på jobbet, nydelse af nærvær og mening i mine valg. Jeg vil udforske “det hele menneske” på et nyt niveau sammen med jer i Personaleklubben.
Med bevidsthedsdesign vil jeg og hele organisationen i Ex3 People skabe ansvarlig livskvalitet, bæredygtigt arbejdsliv og “future as unusual”.
Vi vil skabe medlevelse, indlevelse, gennemlevelse og udlevelse. Jeg har oplevet nok BULLSHIT BINGO i mit liv, men det har lært mig om det hele menneske.
Jeg løb med den store gevinst – jeg er visionær og klar til 2024 “FUTURE AS UNUSUAL”. Lad jer inspirere. Visionen er at blive større mennesker med nydelse og afstemt ydelse.
God fornøjelse! ❤️