Kender du følelsen af, at beslutninger bliver taget henover hovedet på dig, og at du aldrig bliver spurgt? Selv når du faktisk har en stor viden i forhold til det, beslutningen omhandler?
Så er du ikke alene. De fleste af dem jeg møder i min funktion som ledelsesrådgiver har oplevet det. Mange gange! Og dem jeg coacher, som ikke har ledelsesansvar, oplever det nærmest konstant.
Mange fortæller opgivende om eksemplerne, og så brokker de sig lidt, hvorefter flere af dem så siger noget i retning af:
“Ja, ja…..og nu vil du så sige, at det er et vilkår at dem over mig træffer beslutninger uden at inddrage mig.”
Og ja. Det vil jeg sige. MEN. For der er et stort men. Og det men handler om indflydelse. For uanset hvor du sidder i organisationen, om du er leder eller ej, så er der noget, der hedder indflydelse.
Indflydelse handler i alt sin enkelthed om at flyde ind og påvirke en given situation, relation eller person. Og hvem har mulighed for det? Ja, du har gættet rigtigt. Det kan alle. Uanset om der er stjerner på skulderen eller ej.
Indflydelse er nemlig ikke nødvendigvis noget, vi bliver givet. Det er i høj grad noget, vi udøver. Altså når vi påvirker andre. Du kender det helt sikkert. Du har kolleger, som har vanvittig stor indflydelse. Også selvom de ikke har formelt ledelsesansvar. De er på en eller anden måde blevet nøglepersoner og dem, som alle lytter på.
Jeg kan afsløre, at det ikke nødvendigvis er fordi de er dygtigere end deres kolleger. I hvert fald ikke fagligt. Men de er dygtige til at influere. Altså til at påvirke situationer, relationer og personer. Og så har du også de kolleger, som ubestrideligt er vanvittigt dygtige til deres fag, men som ingen lytter til – og dermed opnår de absolut ingen indflydelse.
Dermed kan du jo godt konkludere nu, at det så må være en personlig kompetence at kunne influere og påvirke. Den konklusion er sådan set også rigtig nok. Men det betyder heldigvis ikke, at det ikke er en kompetence, der kan læres. Den Amerikanske adfærdsforsker Vanessa Van Edwards har nemlig forsket i, hvordan vi opnår mere indflydelse. Og det betyder, at vi ved, hvad vi helt konkret skal skrue på.
Så nu er det tid til at pudse brillen og læse godt med, for her kommer de egenskaber, du skal skrue op for, så du kan øge din indflydelse.
Karisma handler om, hvordan du får andre mennesker til at føle. Hvis du får din leder til at føle sig dum, utilstrækkelig eller forkert, er der meget lav sandsynlighed for, at du får mulighed for at øge din indflydelse fremover. Hvis du derimod får din leder til at føle sig klogere, klædt på eller endda handlekraftig, vil du helt sikkert blive trukket tættere på og dermed få større mulighed for at påvirke beslutningerne.
Assertiv kommunikation er det du gør, når du taler med udgangspunkt i dig selv. Det gør din kommunikation blødere og mindre konfronterende. En kommentar som; “Jeg har svært ved at løse mine opgaver, når jeg mangler information” er lettere at håndtere end en sætning som; “Nu har du igen ikke informeret mig, og så kan jeg jo ikke lave mine ting”. Når du siger “DU” peger du, og det kan føles som et angreb, som oftest resulterer i et forsvar. Når du siger “JEG” holder du dig ovre på egen banehalvdel, hvilket gør dig mindre farlig.
Fleksibilitet handler om at give slip på dine krav, så du bliver lettere at arbejde sammen med. Se indflydelse som en forhandling. Den bedste forhandling er den, hvor du både giver og tager, og begge parter går fra forhandlingen og føler sig som vindere. Du bliver langt sjovere at samarbejde med, når du også kan udvise fleksibilitet og lade de andre få noget, og dermed øger du sandsynligheden for at blive inviteret med til bordet, hvor beslutningerne træffes.
Personlig i stedet for privat
Du har din personlighed med dig konstant, og den viser dine værdier, holdninger og det du kommer af. Din personlighed er vigtig i en professionel sammenhæng, da det er der, andre kan mærke, hvem du er. Dit privatliv er det der handler om det, du har derhjemme, dine børn, din partner, din nye bil osv. Det er ikke forbudt at delagtiggøre kolleger i dit privatliv, men du bør træde varsomt, da vi som mennesker har meget forskellige grænser. Hvis du kommer til at dele for meget, kan din leder bekymre sig om din professionalisme, og så bliver det svært for dig at opnå mere indflydelse.
Action
“A little less conversation, a little more action” sang Elvis Presley, og det er en væsentlig pointe at minde sig selv om. Fordi den måde vi lettest får mere indflydelse er, at vi viser, hvordan vi kan bidrage og ikke kun taler om det. Ingen gider høre om en, som konstant fortæller vidt og bredt om alt det, de har tænkt sig at gøre. Så lad resultaterne tale og se, hvordan du pludselig får taletid.
Sårbarhed
Når du viser dig som et ægte menneske og stiller dig sårbar med både fejl, tvivl og usikkerheder bliver du tryg at omgås. For så kan du mærkes som et ægte menneske. Når din leder kan mærke hvor du er, bliver det lettere at trække dig tættere på i beslutningsarbejdet.
Lyt
Mange af os lytter for at kunne give et svar. Det betyder, at vi reelt ikke rigtigt lytter. Det resulterer i, at der er nuancer og pointer i budskaberne der går tabt, fordi vi sidder og brygger på egne svar, mens vi “lytter”. Kun ved ægte at lytte vil du få det hele med, og det vil få din leder til at føle sig hørt og mødt – og dermed øger du igen sandsynligheden for, at du bliver taget med på råd og måske endda, at du får lov at påvirke beslutningerne.
Som du nok har gættet, handler indflydelse i høj grad om, at dem du vil påvirke får tillid til dig og føler sig trygge omkring dig. Det handler i bund og grund om relationen, og derfor skal du først og fremmest sørge for, at du har en god relation til den person, som du ønsker at påvirke.