Ordbogsforklaring
Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke. Tænkning er en del af kognitionen og vedrører primært processer relaterede til hukommelse, forestillinger, bearbejdning og forståelse af indtryk. Tænkning behandler den information, der absorberes af mennesker og er grundlag for at løse problemer og træffer beslutninger.
Tænkning fortolkes i et Ex3 kulturelt perspektiv
Lad os inddrage begrebet kognition, som betyder tænkning, tolkning eller erkendelse. Udfoldet kan det defineres med: “Mennesker påvirkes ikke af tingene, som de er – men af den måde de opfatter dem på.”
Tænkning er således en stærk spiller i kulturel sammenhæng. Hvert eneste menneske som er aktør i den pågældende kultur, har hver deres måde at tænke, tolke og opfatte på.
Vi kommer alle med en lang række filtre, der er dannet af bl.a. vores opvækst, mødet med mennesker igennem vores liv, erfaringer – gode og dårlige oplevelser. Disse tager vi med i mødet med andre mennesker på vores arbejdsplads, hvor organisationskultur dannes.
Mere konkret betyder det, at hver eneste aktør og dennes tanker påvirker den måde vi er sammen på, hvordan vi behandler hinanden, taler sammen og udøver respekt for forskellighed.
Altså er vores tænkning en helt afgørende spiller i kulturel sammenhæng.
Et eksempel kunne være, at du tænker ”alle gør deres bedste” eller ”alle vil mig det bedste”.
I denne uges refleksion vil jeg invitere dig til at besøge din tænkning, og hvordan den har indflydelse på det kulturelle møde med dine kolleger?