Ordbogsforklaring
Udforsk er at undersøge og skaffe sig oplysninger om et ukendt land eller område som forsker, opdagelsesrejsende eller turist.
Vores fortolkning af ordet ind i Ex3 Flow-kernen
Udforsk er en del af Ex3 kernen med ordet Explore. Begrebet i denne uge kalder således på at tage kulturelle briller på og udforske den kultur, som du er en del af. Det er oplagt at kigge på kulturen i teamet eller i din organisation. Men det kan også være meget interessant at kigge på de andre kulturer, du er en del af. Vi kan være en del af en konkurrenceorienteret kultur, en tillidsbaseret kultur eller kulturer, hvor humoren eller positiviteten lever – eller måske i en helt anden boldgade – fejlfinderkulturen.
Når vi skal udforske kalder det på at etablere en åben, nysgerrig og undersøgende tilgang. Det handler om at være åben for nye perspektiver og at finde modet til at udvide bevidsthed på, hvad der løfter og bremser os. Dette både som mennesker og i en større kontekst, som er den fælles kultur, vi sammen skaber.
Vi er alle født med et åbent og nysgerrigt mindset. Det er det mindset, jeg vil invitere dig til at aktivere i forhold til dig selv, dine relationer og de kulturer, som du er en del af.
Så ugens opfordring er: kig dig omkring, der hvor du står lige nu. Hvad får du øje på, hvis du tager de udforskende kulturbriller på?